Selv om det er overskyet og lidt køligt her til morgen er det svært ikke at få sommerfornemmelser når man ser ud på hvide blomstrende kirsebær-, blomme- og pæretræer. Og æbletræerne står med de røde knopper helt bristefærdige – forsigtigt afventende grønt lys for fuldt udspring. Vi skulle jo nødig have nattefrost som for et par år siden, da frost i Holsteiner Cox sørgede for at høsten blev under en kasse (med 10 kg!) fra over 100 træer.

De nypodede træer har med hjælp af grundig vanding fået en rimelig start på deres liv – og jeg håber det i år skal lykkes at få en højere procentdel til at overleve end hidtil. I børnehaven har der ganske vist været skrappe fjender i form af en stor aggressiv heksering, sultne rådyr, do mosegrise, ukrudt og tørke. Men jeg har i hvert fald besluttet mig for at mere intensiv pleje skal få flere træer til at vokse og blive store, for der er nu noget særligt ved at sætte tænderne i et æble, hvor man selv har været med til at skabe modertræet.

Og så skal der smøres kalk på kræftramte træer, der skal gødes og repareres stolper og tråd. Der skal slås græs og fræses mellem rækkerne. Der skal tjekkes for æbleviklere og spindemider. I bistaderne skal der ugentligt fjernes droneyngel for at bekæmpe varroamider og så skal der udøves rettidig omhu så bierne ikke sværmer og har plads til at udvide sig. Vores stader er på tre magasiner nu. Og vi er sandsynligvis oppe på fire eller fem de fleste steder når vi høster og slynger første gang omkring 1. juni.

Der er kort sagt travlt, så der er ikke tid til at sidde her og lege kontormus. Nyd den skønne maj.

Når man har 2000 æbletræer, går en del af vinteren med at beskære dem. Det er et ensformigt og lidt surt arbejde, der sætter tankerne på himmelflugt – og knokleriet i perspektiv. Hvis du selv har æbler i haven, kan du måske genkende det følgende, og hvis du er uenig, må du meget gerne sende os en høflig kommentar.
Æbler opfører sig forskelligt alt efter sort og grundstamme, og plejearbejdet minder meget om en tålmodig pædagogs. F.eks. er Filippa en fuldstændig uregerlig fætter med sit lange hippiegarn. Man stønner før hvert træ, og ønsker at det kunne lade være med at lade sine lange årsskud stritte i alle retninger, eller i det mindste lade være med at sætte æbler i skudspidserne så man kunne lave nogle ordentlige klip der ikke helt berøvede træerne vitaliteten. Tænk på Samson der fik sin manke klippet. Så mistede han modet og kraften og det er jo ikke derfor vi beskærer. I rækken før frydede jeg mig over så forskellige træerne var. Hvert fjerde træ med Elstar var en gave – et træ der slet ikke skulle beskæres, men stod fint og klart til en god sæson med bristefærdige knopper og harmonisk bygning. Discovery ligner nærmest en busk med hundredvis af små fine skud og meget tæt grenværk. Der er ikke meget at beskære med mindre man tænker at det er for tæt, og så bliver frugterne bare for små. Men de står sent i plantagen og bliver forskånet for den store omgang nu, og så må vi se senere om vi skal ud med tynderedskaberne. Sådan har hver sort sin egen personlighed, og kunsten er at tænke med træerne og lære at elske dem for deres særheder og specielle opførsel. Som med børn.
Træerne beskæres i øvrigt efter nogle meget maleriske principper: som juletræer, som skørter eller som vinduer. Fælles er at der tilstræbes én top, mange vandrette grene, og de største grene skal være nederst. Så får alle æblerne mest lys og luft, og udover vand og jord (gerne med lidt kompost eller andet guf i) er det det træerne skal leve af. Der er mange potentielle fjender for os æbleavlere: skurv, æbleviklere, æbletræskræft, øjeplet, monilia – og mosegrise, råvildt, harer og lus. Noget kan bekæmpes med biologiske metoder, mens andet er vi magtesløse overfor, og så er det jo godt at vi har en hjælper i Kylja, vores islandske fårehund på lidt over et halvt år, der er ved at lære at spise mosegrise og jage gnavere på flugt. For øjeblikket er den ved at blive mester i den svære disciplin æbletræskluddermor. Det består i at man løber på kryds og tværs ind mellem træerne så den lange line der binder den til en er helt filtret ind i et uoverskueligt mønster og mindst 8 træer. Det får vi meget sjov ud af – og både hunden og dens herre noget motion og afveksling.
Til sidst kan vi fortælle at nu begynder Æbibo-året for alvor. Lørdag d. 6. april har vi en udendørs stand på påskemarkedet på Sorø Station ”Påske på stationen” – og søndag d. 14. april har vi en stand på ”Smag i Sorø” på Sorø Fri Fagskole, Holbergsvej 7 i Sorø. Begge dage 10-16. Vi vil først og fremmest have vores gårdmost i store og små flasker med, men også kryddersalt, sirup, gele, æblesnacks og måske noget pileflet. Vi håber vi ses der – og at forårssolen må blive varm og skinne over dig.