Økologi

Økologi – nu og altid

Æbibo har været omlagt til økologi i over 30 år. Men også før den tid har jorden sandsynligvis overvejende været dyrket uden kemi og kunstgødning. For det var nøjsomme og fattige folk der boede her, og de havde ikke råd til pesticider og stråforkortere og hvad der ellers brugtes – og bruges – for at fremme produktiviteten. Det synes vi er godt at tænke på, og indtil videre holder vi os fra al sprøjtning og kunstgødning, selv den tilladte sprøjtning med svovl mod æbleskurv. Ja, vi har faktisk ikke engang enmarksprøjte på gården. Hvert år har vi besøg af økologikontrollen – og hvert år får vi en anmærkningsfri økologikontrolrapport med ret til at bruge det røde ø-mærke i vores markedsføring.

Vi har modtaget Økologisk Arealtilskud til at drive jorden økologisk.
Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljø og biodiversitet. Tilskuddet forbedrer også økonomien i vores økologiske produktion.