Æbibo er et økologisk landsted der ligger ved den sydlige ende af Åmosen, et af Danmarks største, sammenhængende naturområder.
Klimaet er typisk fastland med store temperatursvingninger, en stiv vestenvind og tydelige rester af istidsaflejringer. Ikke mindst i form af sten og skærver. Hvis du mangler et par tons flotte marksten skal du bare henvende dig til os her midt mellem Stenlille og Stenmagle, men du skal selv lægge ryg og knofedt til! Det er ikke en nem jord, men en jord der yder modstand og giver velsmag og stor variation i udbytterne.
Alice har i øvrigt været ansat i socialpsykiatrien som socialrådgiver og Niels som karrierekonsulent. Derudover har Alice en uddannelse som zoneterapeut og Niels som sceneinstruktør.
Bortset fra indlæsning af lydbøger er aktiviteterne på ÆBIBO nu det eneste arbejde der fylder i deres kalendere.
Æbibo sælger æbler til både private og få udvalgte steder.